Akut myeloid leukæmi
Aktut myeloid leukæmi (AML) er den hyppigste form for akut leukæmi blandt voksne.1 Der forekommer cirka 1.000 nye tilfælde om året i de nordiske lande.2 Sygdommen rammer i alle aldre, men er sjælden blandt individer under 45 år. Den gennemsnitlige alder i de vestlige lande på diagnosetidspunktet er 70 år og forekomsten stiger med alderen og topper omkring 80-års alderen.2–4
Sygdomsmekanisme og årsager
AML er en ondartet kræftsygdom i knoglemarven. Sygdommen skyldes en eller flere erhvervede forandringer i knoglemarvscellernes arvemateriale.5 Disse forandringer fører til en ukontrolleret deling af og ophobning af umodne celler i knoglemarven (blaster), som fortrænger og forstyrrer den raske knoglemarvs funktion.
Årsagen til AML er ikke endelig klarlagt, men studier tyder på, at alders-relateret forandringer i knoglemarvscellernes arvemateriale (DNA), øger sandsynligheden for senere at udvikle AML.6 Ligeledes kender man til en række faktorer, som øger risikoen for at udvikle AML, herunder rygning, udsættelse for radioaktiv stråling samt en række kemikalier.7
Symptomer
Symptomerne på AML er meget forskellige, men de fleste symptomer kan henføres til en dårligt fungerende knoglemarv, grundet ophobning af ondartede celler, men der ses også generelle kræftrelaterede symptomer.9 Præsentationen af AML ved diagnose varierer meget; for nogen vil sygdommen opstå akut med få dage til ugers symptomer, hvorimod andre tilfælde er mere snigende med tilfældigt opdaget ”skæve” blodprøver som medfører videre udredning med knoglemarvsundersøgelse.
Diagnosticering
Diagnosen AML stilles ved en knoglemarvsundersøgelse. Den kan stilles ved påvisning af minimum 20% leukæmiceller (blaster) i enten blod eller knoglemarv, ved undersøgelse under et mikroskop.1,5,10
Behandling
AML er en aggressiv sygdom, hvor de ondartede celler deler sig hurtigt, hvilket givet et potentiale for helbredelse med kemoterapi og eventuel knoglemarvstransplantation. Inden man kan lave en behandlingsplan for AML, kræver det en grundig samtale mellem patient og behandlerholdet vedrørende ønsker, forventninger samt individuel prognose.
Referencer
1. Kristensen, D., Roug, A. S. & Severinsen, M. T. Myelodysplastisk syndrom og akutte leukæmier. Ugeskr Laeger 183, (2021).
2. NORDCAN database [https://nordcan.iarc.fr/en/dataviz], 24/2 2023.
3. Østgård, L. S. G. et al. Data quality in the Danish National acute Leukemia Registry: A hematological data resource. Clin Epidemiol 5, 335–344 (2013).
4. Derolf, Å. R. et al. Improved patient survival for acute myeloid leukemia: a population-based study of 9729 patients diagnosed in Sweden between 1973 and 2005. Blood 113, 3666–3672 (2009).
5. Arber, D. A. et al. International Consensus Classification of Myeloid Neoplasms and Acute Leukemias: integrating morphologic, clinical, and genomic data. Blood 140, 1200–1228 (2022).
6. Abelson, S. et al. Prediction of acute myeloid leukaemia risk in healthy individuals. Nature 559, 400–404 (2018).
7. Deschler, B. & Lübbert, M. Acute myeloid leukemia: Epidemiology and etiology. Cancer vol. 107 2099–2107 Preprint at https://doi.org/10.1002/cncr.22233 (2006).
8. Abelson, S. et al. Prediction of acute myeloid leukaemia risk in healthy individuals. Nature 559, 400–404 (2018).
9. Tomaszewski, E. L. et al. The Patient Perspective on Living with Acute Myeloid Leukemia. Oncol Ther 4, 225–238 (2016).
10. Khoury, J. D. et al. The 5th edition of the World Health Organization Classification of Haematolymphoid Tumours: Myeloid and Histiocytic/Dendritic Neoplasms. Leukemia vol. 36 1703–1719 Preprint at https://doi.org/10.1038/s41375-022-01613-1 (2022).
11. Döhner, H. et al. Diagnosis and management of AML in adults: 2022 recommendations from an international expert panel on behalf of the ELN. Blood 140, 1345–1377 (2022).
12. Papaemmanuil, E. et al. Genomic classification and prognosis in acute myeloid leukemia. New England Journal of Medicine 374, 2209–2221 (2016).